Nede på den lille vej, som førte forbi træerne, gik en lille ny forårskylling.
Den var helt gul og havde en meget blød fjerkjole på.
Den stod helt stille og hørte hvad træerne snakkede med hinanden om.
"Jo, sagde det andet gamle træ, som var et mortræ, " Nu har jeg snart levet i over hundrede år og hvert år på denne tid har det altid været så smukt, så roligt og stille "denne" morgen.
" Ser du, sagde træet igen- hver eneste morgen på denne dag, har jeg set børn og voksne
gå en tidlig morgentur.
De var alle så glade
og de havde fint tøj på,
som om de skulle til fest.

"Jeg kunne høre, at de fortalte hinanden om noget som hed "Påske" .

Kyllingen lyttede endnu mere - det var da spændene -

hvad mon det var for en fest- var det Tivoli eller sådan noget?
De gamle træer blev endnu mere ivrige og begyndte at tale højt til hinanden.

Deres tykke grene bevægede sig mere og mere.