Det er ganske stille- alle sover. Jeg sidder alene med dig. Du siger ikke noget, men bag dig sidder een i det fjerne. Jeg trykker på tasterne- min hilsen flyver gennem universet. Den lander hos dig. Du ser den på skærmen- måske er du også alene og dog- via dette lille vidunder af en computer, føler vi en samhørighed. Du får en hilsen og sender din tilbage. Vi føler en nærhed. Hvor er ensomheden? Den fløj bort. Det er stille i min stue, men ensomheden føles ikke mer´. Samhørigheden med dig og alle de andre, gjorde livet værd at leve.